Elbiler


Fra offentlig transport til egen bil

Jeg har nu i 5 år taget offentlig transport til og fra arbejde, som tager ca. halvanden time, to gange dagligt. Jeg bruger utrolig meget tid på transport hver evig eneste dag, hvilket jeg gerne ville bruge på nogle andre ting. Jeg har derfor længe overvejet at købe min egen bil, da jeg ville spare en del tid på transport hver dag, til og fra arbejde. Jeg har nu også sparet en del op, som kan gå til en bil. Jeg føler derfor at det er det rette tidspunkt at anskaffe mig en bil, da jeg økonomisk kan stå inde for at det er en god idé.

Valg af bil

I dag findes der et hav af biler, som man kan vælge imellem. Først og fremmest har jeg overvejet størrelsen af bilen. Og jeg er kommet frem til, at en lille bil er nok det bedste for mig. Jeg bor sammen med min kæreste, som cykler til arbejde hver dag, da det ligger 10 minutter fra vores bopæl. Og eftersom det primært ville være mig, der kører bilen, ønsker jeg en lille bil. Dette valg har jeg også taget i forhold til forsikringer og afgifter, da jeg ikke ønsker at betale et kæmpe beløb hver måned for at have en bil. Derudover har jeg også overvejet hvorvidt det skal være en benzin-, diesel-, eller elbil. Og egentlig hælder jeg mest til en elbil, da der er så mange goder ved at vælge den.

Hvorfor en elbil?

Jeg har efter alle mine overvejelser googlet en del efter elbiler, da jeg vil være helt sikker på det er det rigtige at gøre, inden jeg køber en elbil. Først og fremmest er jeg med at skåne miljøet, da elbiler ikke udleder nogen former for CO2 eller andre skadelige stoffer når de kører. Derudover kan jeg på sigt spare penge, ved at investere i en elbil. Der er nemlig ikke lige så mange dele der bliver slidt og skal udskiftes, som på f.eks. en benzin bil. Udover det, kan man sagtens køre langt, uden at skulle oplade bilen hele tiden. Dog kan de nyeste elbiler køre længere end de ældre biler. Og det sidste afgørende argument for mig, er også at elbiler ikke støjer, hvilket giver en god komfort, især også på længere køreture. Alt i alt synes jeg der er nogle gode argumenter for at vælge en elbil.

Det endelige valg af bil

Jeg har regnet mig frem til at ved køb af en ny bil, vil det kun tage mig 2 gange 20 minutter, at køre til og fra arbejde. Derudover har jeg set mig varm på en elbil, da den opfylder mine krav og da elbiler i det hele taget er fremtiden. Jeg er sikker på at jeg vil blive meget glad for mit endelige valg.