Top
Menu Luk
kbh laase

Private løsninger


Hvad kan du gøre for at sikre dit hjem bedst muligt? KBH Låse har svaret på, hvilke vaner du selv kan have, og hvad vi kan hjælpe dig med. Læs vores gode råd til at sikre din private bolig her.

Gode råd til private boliger

Mange er bange for indbrud i hjemmet og det med god grund. Man hører desværre mange frygtelige historier om mennesker, der har været udsat for indbrud. Det sker desværre for flere, end man tror, og det er meget modbydeligt for dem, der oplever det. Det er ærgerligt, at man skal beskytte sig mod dem, der ikke følger loven, men det er desværre blevet en nødvendighed at være ekstra påpasselig. Men hvordan sikrer man sig, at der ikke er nogen, der bryder ind i éns hjem? Vi har et par forslag.

KBH LÅSE

Er der nogen hjemme?

En måde at være mere påpasselig på er ved at have nogle gode vaner. Sørg altid for, at boligen er aflåst, når du forlader den. Det er desuden også en god idé at få det til at se ud, som om nogen er hjemme ved for eksempel at have lys tændt. Lås alle dine udendørs værdigenstande væk – ting som værktøj og haveredskaber eksempelvis. Derudover gør vi hos KBH Låse opmærksom på, at flytter du i en ny bolig, bør du overveje allerede ved indflytning at få låsene skiftet. For det første fordi du ikke ved, om der findes kopier af nøglerne, når du får dem overdraget, og for det andet kan det være en god idé at skifte låsen, hvis boligen er gammel: Da er det nemlig ikke sikkert, at låsen lever op til den sikkerhed, som du egentlig bør have.

Sikring af din bolig

Alle har brug for sikkerhed og at kunne føle sig tryg. En anden måde at føle det på, som også er lidt mere sikker end de ovennævnte gode vaner, er ved at have den helt rigtige lås som sikring af din bolig. Din lås skal simpelthen leve op til en bestemt standard, ellers er der en risiko for, at den lettere kan gå i stykker, eller at en tyv lettere kan bryde den op. Kontakt os endelig, hvis du gerne vil have en god snak om kvaliteten af din lås, og hvordan vi bedst muligt kan sikre din bolig.

Mangler du en god lås? Prøv Yale Easy

Yale Easy er en elektronisk lås, som vi forhandler hos KBH Låse. For at benytte den skal du have en 4 til 12 cifret personlig kode. På den måde slipper du for at rende rundt med nøgler til dit hjem. Har du blot koden i din hukommelse, kan du nemt og trygt komme ind i din bolig. Hos KBH Låse kan vi montere Yale Easy låsen for dig, hjælpe dig med alt det praktiske og samtidigt sætte dig ind i, hvordan låsen fungerer, hvad du skal være opmærksom på og andre vigtige informationer. Kontakt os allerede i dag, hvis du har brug for ekspertise i private løsninger. Sammen kan vi få sikret din bolig.